Datoer 2020

Udsat - datoer kommer
 
info i kalender eller på facebook.

Dance Party

 

 

HEY, vi vil bare gerne have lov til at danse, vil du være med?  

 
OBS! Tilmelding til groove 19-20.00 ER nu nødvendig.
 
 
Grundet corona er der et max antal pladser på 30 deltagere til groove timen.  
 
Kommer du kl 20 og derefter er tilmeldig IKKE nødvendig.
(Der er 18 pladser efter kl 20.00 - så kom i god til hvis du vil sikre dig en plads på dansegulvet).  
 
19.00-20.00 Groove
20.00-22.00 Frit dansegulv   
 
Kom kl 19.00 - 22.00 pris 150,-
(Husk at booke billet/reserver din plads HER).
Kom kl. 20.00 - 22.00 eller derefter, pris 75,-
(betaling "i døren", kontant eller mobile pay).  
 
Når du tilmelder dig groove timen har du gratis adgang til "frit dansegulv".
 
Du kan vælge at blive hele aftenen eller "daffe af" når det passer dig. Det samme gør sig gældene for dig der kommer kl. 20 og derefter.
 

Vi åbner dørene for et brag af en dansefest!

 
Der er mange muligheder for at kaste sig ud i dans.
Vi føler dog at der mangler en “danse bobbel” hvor man “bare kan danse” uden at det skal hedde noget præcist, ligne noget særligt eller se ud som noget bestemt.  
 
MEN, vi ønsker også at inspirere dig til at finde/udvikle DIN dans.  
 
Derfor starter vores danseaftener ud med en times GROOVE. (se beskrivelse af groove længere nede) Herefter er dansegulvet frit for alle.  
 
Der vil blive spillet forskelligt musik (du er velkommen til at komme med ideér og ønsker til hvilken).  
 
Du kan vælge at deltage på Groove timen, eller blot komme og være med til at danse bagefter. Vores ønske for danseaftener er at skabe et dansegulv hvor alle føler sig velkommen og accepteret.  
 
Vi ønsker at skabe et skønt fællesskab af folk i svedige joggingbukser, glitter og gakkede gangarter.  
 
Du kan komme lige som du er, uden makeup og opsat hår, eller du kan vælge at give den max gaz på glitter og strutskørt, whatever makes you happy.  
 
Du kan hverken fylde for meget eller for lidt. Du skal føle dig godt tilpas, du skal accepteres lige som du er, du skal føle dig fri som den DU er.  
 
Vi sørger for lidt snacks og du er velkommen til at snuppe en flaske vin eller andet drikkelse med.      
 
Kom kl 19.00 pris 150,-
Kom kl. 20.00 eller derefter, pris 75,-   (Du “binder” dig ikke for 2 timer - men kan komme og gå som du vil).  
 
Praktisk: Adresse:  Afhænger af hvilken by - se facebook event eller kalender  
 
Hvad er Groove:  
Groove er et mix af forskellige dansestilarter og musikgenrer. Vi fjerner alle svære dansetrin og koreografier, vi har en fælles rytme men er hver især helt unik. Lige netop derfor kan ALLE groove.  
 
Som begynder får du muligheden for at opleve, at du KAN danse, og danser du allerede, oplever du, hvordan du kreativt kan udvikle dit personlige udtryk og stil.
 
Groove er ikke fri dans men dans, der struktureret bygges op omkring det simple og ender i et brag af bevægelse.  
 
Træningsmæssigt er groove super effektiv træning, der rammer både kondition, styrke, smidighed, mobilitet og koordination. Mentalt er groove en fuldstændig mindblowing “bevægelig selvudvikling”, og du vil sikkert få følelsen af at “komme hjem til og i dig selv”.  
 
Vigtigst af alt – du kan ikke Groove forkert – vi arbejder ud fra fem grundprincipper:
 
No one cares what u look like
Your was IS the right way
No one can do it for U
U should look different
All these are great ideas until you practice them  
 
I Groove skal du ikke være nogen eller noget, du skal ikke bevise noget, du skal ikke forestille noget – du skal bare være lige præcis, som du er.  
 
“En hilsen fra Nomi”
 
Jeg går selv ofte ud og danser - elsker at komme ud blandt mennesker og mærke energien og glæden.
Det giver mig noget helt ubeskriveligt. Men men men, jeg ender tit med at føle mig som “the odd one out”, fordi der altid er et “tema” jeg skal forsøge at passe ind i. (Og oftest ender med ikke at kunne finde ud af at passe ind i).
 
90ér musik er FEDT, bare ikke en hel aften… salsa musik er vidunderligt, men jeg orker ikke altid at skulle følge de bestemte trin.
 
Fri dans en hel aften er skønt, men hvad så hvis jeg har lyst til at danse lidt koreografi? Så skal man danse par, så skal man ikke - Så er der steder hvor man drikker, eller ikke drikker og steder hvor man skal være dressed up og steder hvor man helst IKKE skal….
 
Så kunne man tænke “jamen du kan da være ligeglad med hvad andre tænker”, og JEP det er jeg som sådan også - men der ER bare noget med respekt og høflighed for det tema/det dansemiljø man nu er endt i, som man skal ære og acceptere. Og så ender jeg ganske simpelt bare tit med at kede mig lidt…  
 
Så, vigtig note- det er ikke fordi jeg mener at andre danse arrangementer er dårlige, jeg er mere eller mindre vild med det hele - jeg vil bare gerne have lov til at danse på tværs af det hele nogle gange .
 
Hvorfor? Fordi det er SJOVT og giver en frihedsfølelse er er så skøn!   Og…… jeg vil gerne have dig med og jeg accepterer fuldt ud at du danser på DIN måde!
 
Jeg ønsker– at vi forenes på kryds og tværs, accepterer og respekterer hinanden – samtidig med at kunne stå stærkt i vores egen autenticitet både på og udenfor dansegulvet.  
 
Så kom og være “the odd one out” sammen med mig ,0)

 

 
Groovedance.dk  | Tlf.: +45 28877341 | nomi@groovedance.dk