IGroove / Derfor IGroove

Derfor IGroove

 
Projekt IGroove går ud på at skabe mere fysisk bevægelse, velvære og mindfulness i folkeskolen.
 
Via mit arbejde som international presenter for theGroove har jeg været ude på folkeskoler og lave anti mobnings workshops.
 
I mit arbejde på skolerne opdagede jeg hvor vildt travl en hverdag det er at være i skole, både for lærere og elever. Og på trods af at skolereformen har påduttet lærere at elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen, bliver det ikke gjort.
Enten fordi der er for travlt,eller at læreren ikke har viden nok til at gøre det til en del af hverdagen. Det materiale de har, er noget de skal sætte sig ind/lære i og derefter bruge det i klassen.
 
Jeg vil gøre det nemt og hurtigt for lærere at inddrage bevægelse i undervisningen og min tanke er en blanding af Bubber, natholdet og chilli Claus. 8-10 minutters videoer der taler/vises direkte til børnene.
 
Læreren skal blot "push play" og så vises videoen på tavlen. der skal ikke flyttes rundt på hverken stole, borde eller børn. Alt foregår "på deres plads" og videoerne kan bruges på alle tidspunkter i løbet af skoletiden.
 
Det der gør os og projektet unikt og det børnene tænder på, er at der er i hver video en kendt person med (dansere, skuespillere, komikere, fodboldspillere, youtubere osv.), så eleverne syntes det er meget mere sejt og spændende end hvis det bare var mig der stod og blafrede med armene.
 
Vi har allerede nu testet den første demo på flere hundrede børn og vi laver nu flere demo videoer, så vi kan teste flere og mere. Vores mål med tests er at få så meget evidens som muligt i forhold til at søge fonde og sponsorer. Da det endelige produkt gerne skal være gratis for skoler.
 
Spread the word og tjek vores YOUTUBE KANAL
Groovedance.dk  | Tlf.: +45 28877341 | nomi@groovedance.dk